Virksomheder i sektorer, der drager fordel af lønskattelettelser, kan vælge at opgive ordningen før dens udløbsdato, der er planlagt til 2028. Den gradvise genindførelse af skatter, der begynder i 2025 og fortsætter indtil 2027, gør ordningen mindre fordelagtig for mange sektorer, ifølge Pedro Ackel, juridisk og skattedirektør i den brasilianske sammenslutning af administrative støttetjenester (Abrapsa).
"Den lov, der blev vedtaget i år, foreslår en overgangsproces, der år efter år vil gøre lønsumsskattefritagelsesordningen mindre attraktiv for mange virksomheder," siger Ackel. Den største fordel ved lønsumsskattefritagelsesordningen har været erstatningen af socialsikringsbidraget på 20 % af lønnen med et bidrag beregnet på virksomhedernes bruttoomsætning, kaldet socialsikringsbidrag af bruttoomsætningen (CPRB), med satser fra 1 % til 4,5 %. Denne metode har været særligt gavnlig for virksomheder med store lønmodtagere, såsom dem inden for teknologi, byggeri og 17 andre sektorer af økonomien.
Fra 2025 vil virksomheder dog stå over for et hybridbeskatningssystem, hvor skattesatsen på bruttoomsætningen gradvist vil blive reduceret, mens lønskatten gradvist vil blive genindført. I 2025 vil CPRB-satsen (Social Security Contribution on Gross Revenue) for eksempel blive reduceret til 80 % af den nuværende værdi, og virksomheder skal betale et bidrag på 5 % af lønningslisten. I 2026 stiger lønskattebidraget til 10 %, og i 2027 når det 15 %, mens CPRB-satsen fortsætter med at falde. Denne overgangsmodel har skabt bekymring i arbejdsintensive sektorer, som allerede overvejer muligheden for at forlade systemet før 2028.
Finansielle konsekvenser for berørte virksomheder og sektorer
"Det foreslåede hybride skattesystem kan medføre, at virksomheder, der allerede har en høj lønsum i forhold til omsætning, vil opleve stigning i deres omkostninger fra 2025," forklarer Pedro Ackel. Han bemærker, at fremskrivningen af lønomkostninger og -indtægter vil have en afgørende vægt i virksomhedernes valg mellem at forblive i eller opgive lønsumsskattefritagelsesordningen. "For de virksomheder, hvis lønsum repræsenterer en betydelig del af deres omsætning, kan den nye ordning vise sig at være økonomisk uholdbar og tilskynde dem til at forlade programmet før 2028 og vende tilbage til den konventionelle lønsumsskatteordning."
Nogle sektorer, såsom teknologi og byggeri, er særligt berørt af denne overgang, da lønninger udgør en stor andel af bruttoomsætningen i disse sektorer. Mange virksomheder i disse sektorer kan vælge at opgive skattefritagelsen allerede i 2025 på grund af den øgede skattebyrde, som den nye regel medfører.
Mulig tilbagevenden af "pejotização" (praksissen med at ansætte arbejdere som selvstændige entreprenører i stedet for ansatte)
En mulig konsekvens af denne skattestigning er tilbagevenden til praksissen med "pejotização" (ansættelse af medarbejdere som selvstændige entreprenører), hvilket giver virksomheder mulighed for at undgå lønomkostninger såsom FGTS (brasiliansk fratrædelsesfond), 13. måneds løn og feriepenge. Med det nye scenarie med progressiv beskatning er det muligt, at virksomheder vil begynde at udvikle "pejotização"-projekter for stillinger med høje lønninger i et forsøg på at minimere de omkostninger, der vil blive forårsaget af skattestigningen.
Praksissen med "pejotização" (en form for skjult ansættelse), som har mistet momentum i de senere år på grund af modstridende retspraksis, kan genvinde fodfæste, hvis lønskattelettelser bliver økonomisk uholdbare for store virksomheder. "Fagfolk i strategiske stillinger og med høje lønninger vil blive mest berørt, da 'pejotização' er et alternativ til at reducere lønomkostningerne for disse roller," tilføjer Ackel. Han påpeger også, at det er tilrådeligt at analysere arbejds- og skatterisiciene, før der træffes nogen beslutning i denne henseende.
Fremtiden for skattelettelser og lønsumsskattereform
Lønsumsskattereformen, der er planlagt til 2025, kan have direkte indflydelse på fremtiden for lønsumsskattefritagelsesordningen. "Der er igangværende diskussioner om en bredere reform af lønsumsbeskatningen, som kan gøre lønsumsskattefritagelsen unødvendig allerede før 2027," udtaler han. Han understreger, at den undersøgte reform har til formål at skabe et mere effektivt og mindre byrdefuldt skattesystem for virksomheder, hvilket kan fremskynde afslutningen af den nuværende skattefritagelsesordning.
Pedro understreger dog, at selvom det er for tidligt at sige med sikkerhed, hvad virkningen af denne reform vil være, vil den medføre betydelige ændringer i det brasilianske skattelandskab, og virksomheder skal være opmærksomme på mulige ændringer i bidragsordningen. "Den tidlige afslutning af lønskattefritagelsen kan blive en realitet, hvis reformen medfører mere fordelagtige eller forenklede alternativer til lønbeskatning," konkluderer han.
Med den gradvise genindførelse af lønskatter, der er planlagt mellem 2025 og 2027, kan ordningen for fritagelse for lønskatter, som i øjeblikket gavner arbejdsintensive sektorer, blive mindre attraktiv. Virksomheder i sektorer som teknologi og byggeri overvejer allerede at opgive ordningen og vælger en tilbagevenden til den traditionelle lønbidragsmodel. Desuden er brugen af uafhængige entreprenører (kendt som "pejotização" i Brasilien) til nøglepersoner ved at dukke op som et alternativ til at reducere lønomkostningerne. Lønskattereformen, der er planlagt til 2025, kan definere fremtiden for denne ordning og levedygtigheden af dens fortsættelse.
