Det enkelte distributionscenter, som i mange år var grundlaget for logistikdriften for en stor del af detailsektoren, er ikke længere det eneste svar på et stadig mere digitalt, regionaliseret og deadline-drevet marked. Med fremskridtet inden for e-handel og omnichannel-strategier er virksomheder begyndt at gentænke, hvordan de positionerer deres varelagre, og erstatter koncentrerede modeller med mere fleksible netværk, der dannes af regionale distributionscentre, logistikhubs og fysiske butikker, der bruges som forsendelsespunkter.
Denne transformation er en reaktion på en ændring i forbrugeradfærd, hvor købsrejsen ikke længere er lineær og nu finder sted på tværs af forskellige kanaler. Ifølge undersøgelsen "Map of Search in Brazil 2026" foretaget af Optimiza Marketing i samarbejde med AB Pesquisas foretages 89,8 % af søgninger efter produkter og tjenester på smartphones. Opdagelsen sker distribueret på tværs af markedspladser, søgemaskiner, sociale netværk og brands' egne kanaler, mens 46 % af onlinekøb gennemføres på markedspladser, 25,7 % på brands' egne websteder og apps og 10,1 % via WhatsApp Commerce. For detailhandlere betyder det at betjene forbrugere, der bevæger sig på tværs af flere kanaler og forventer den samme hastighed uanset ordrens oprindelse, hvilket gør logistisk integration til en væsentlig faktor for at opretholde denne oplevelse.
Derfor vandt lagerdecentralisering frem. I stedet for at få alle ordrer sendt fra et enkelt anlæg, begyndte detailhandlere at distribuere produkter på tværs af forskellige strategiske punkter, hvilket bragte lagerbeholdningen tættere på slutforbrugeren. Denne strategi reducerer den tilbagelagte afstand i den sidste mil, øger den operationelle fleksibilitet og forbedrer evnen til at overholde lovede deadlines.
Modeller som "ship-from-store", der udnytter fysiske butikkers lagerbeholdning til at opfylde digitale ordrer, er et eksempel på denne udvikling. Ved at omdanne butikker til ekspeditionssteder udvider detailhandlere deres servicekapacitet uden udelukkende at være afhængige af udvidelsen af store logistikstrukturer. Strategien muliggør også bedre udnyttelse af eksisterende aktiver, især i kategorier, hvor tilgængelighed og hastighed direkte påvirker købsbeslutningen, såsom mode, skønhed og kosmetik, apoteker, supermarkeder, fødevarer, kæledyrsartikler og elektronik.
Lagerfordeling kan generere betydelige gevinster med hensyn til tid, omkostninger og kundeoplevelse, men det kræver en langt mere integreret drift. At have flere lagerpunkter betyder ikke i sig selv en mere effektiv logistik. Det er nødvendigt at sikre synlighed over produkttilgængelighed, integrere salgskanaler og definere det mest passende oprindelsespunkt for hver ordre i realtid.
Teknologi spiller således en central rolle i denne proces. Virksomheder med flere distributionscentre, dark stores og butikker, der fungerer som knudepunkter, har brug for platforme, der er i stand til at identificere, hvor produktet er tilgængeligt, dirigere forsendelser og organisere den sidste mil under hensyntagen til faktorer som deadlines, afstand og driftskapacitet. Uden denne intelligens kan decentralisering øge kompleksiteten, generere fragmenterede varebeholdninger og kompromittere effektiviteten.
En af de største udfordringer ved denne model ligger netop i at forberede de forskellige lagersteder til at fungere koordineret. Traditionelle distributionscentre opererer typisk med nøjagtighedsniveauer på over 99,5 %, mens fysiske butikker normalt har rater mellem 70 % og 90 %, ifølge McKinsey. Disse data viser, at det for at omdanne butikker til effektive forsendelsescentre er nødvendigt at investere i processer, teknologi og træning for at sikre, at driften opretholder den kvalitet, som forbrugeren forventer.
Strategien varierer også afhængigt af virksomhedernes størrelse. Store kæder har taget kombinationer af regionale distributionscentre, bymæssige knudepunkter og fysiske butikker til sig som servicepunkter. Mellemstore detailhandlere har derimod en tendens til at udvikle sig mere gradvist, udnytte eksisterende strukturer og være afhængige af specialiserede partnere for at udvide deres logistikkapacitet uden nødvendigvis at foretage store investeringer i infrastruktur.
Dette skift betyder ikke, at store distributionscentre forsvinder. De vil fortsat spille en relevant rolle i forbindelse med forsyning, produktkonsolidering og organisering af driften. Ændringen ligger i, hvordan de bliver en del af et bredere netværk, forbundet af teknologi og bestående af forskellige udgangspunkter, der er i stand til at betjene forbrugeren hurtigere og mere effektivt.
Dette er en tendens, der forventes at intensiveres i de kommende år med væksten inden for e-handel i Brasilien. Ifølge den brasilianske sammenslutning af kunstig intelligens og e-handel (ABIACOM) forventes det brasilianske marked i denne sektor at vokse fra 259,08 milliarder R$ i 2026 til 379,31 milliarder R$ i 2030, hvilket øger efterspørgslen efter mere udbredte operationer, der er forberedt på forskellige købs- og leveringsformater.
I fremtidens detaillogistik vil det enkelte distributionscenter ikke længere være den eneste hovedperson og i stedet blive en del af et mere forbundet og fleksibelt logisøkosystem, der er forberedt på at imødekomme nye forbrugerforventninger.
*Norton Canali er kommerciel direktør for EuEntrego.com, en logtech-virksomhed, der forbinder detailhandlere med det største netværk af uafhængige leveringschauffører i Brasilien. – E-mail: euentrego@nbpress.com.br.
